Børn af ufaglærte, som bliver hjemmepasset, har næsten syv pct. point større sandsynlighed for at være sprogligt udfordrede i børnehaveklassen, sammenlignet med dem, der var i dagtilbud. Dertil kommer, at mødrene også forlader arbejdsmarkedet i flere år. I modsætning hertil viser det sig, at hjemmepasning ikke har betydning, hverken positivt eller negativt, for de højtuddannedes børn.
6. nov, 2024
Folkeskoler, der har flere elever, som kommer fra hjem, hvor forældrene ikke har en videregående uddannelse, mister i højere grad deres uddannede lærere.
1. jul, 2024
Antallet af pædagogiske kandidater i daginstitutionerne er mere end tidoblet fra 2008 og frem til 2023. Men kandidaterne bliver i daginstitutionerne i væsentligt kortere tid sammenlignet med pædagoger: Blandt de kandidater, der vælger at arbejde i en daginstitution indenfor de første ti år efter dimission, skifter mere end halvdelen af dem væk fra branchen indenfor fem år.
20. jun, 2024
Analysen viser, at der er betydelige forskelle i, hvordan udfordringer på daginstitutionsområdet opleves af hhv. pædagogisk personale, pædagogiske ledere, kommunale chefer, forskere, undervisere og forældre.
18. apr, 2024
Analysenopsamlingen sammenfatter DEAS registerbaserede analyser på dagtilbudsområdet fra 2019-2023 med fokus på, hvad der hænger sammen med forskellige kvalitetsparametre i daginstitutionerne. Opsamlingen viser, at daginstitutionen har betydning for, hvordan barnet klarer sig i indskolingen. Den viser også, at det er relativt konstant over tid hvilke daginstitutioner, der løfter børnene mest fagligt, har høj medarbejdertilfredshed og lavt sygefravær.
21. mar, 2024
Antallet af pædagoger i dagtilbud er ikke steget de seneste år på trods af, at der er kommet flere pædagoger i arbejdsstyrken. Det skyldes bl.a., at flere nyuddannede pædagoger vælger dagtilbud fra. Samtidig har dagtilbudsområdet svært ved at tiltrække pædagoger fra fx skole- og specialområdet.
7. dec, 2023
Notatet undersøger den interne konsistens og strukturen i det nyudviklede tilsynsredskab KVALid dagpleje. Analysen finder, at de 24 mål ikke har en struktur, der kan understøtte at bruge den gennemsnitlige score som en meningsfuld enkeltmarkør for kvalitet.
24. nov, 2023
På baggrund af medarbejdertilfredsheden i de aarhusianske daginstitutioner finder analysen, at en højere medarbejdertilfredshed hænger sammen med et lavere sygefravær.
12. okt, 2023
Analysen finder, at dårligere normering medfører højere sygefravær, og effekten findes både for pædagogisk personale i børnehaver, integrerede institutioner og vuggestuer. Pædagoger, som arbejder sammen med mange pædagogmedhjælpere med grundskole som højeste uddannelse, har højere sygefravær, og sygefraværet er højere i de daginstitutioner, hvor børnene kommer fra en svagere socioøkonomisk baggrund.
12. okt, 2023
Notatet undersøger udviklingen i arbejdstiden for de lønmodtagere, der har børn i daginstitutionsalderen. Notatet viser bl.a., at andelen af forældre med børn i daginstitutionsalderen, der arbejder deltid, har ligget stabilt på ca. 20 pct. fra 2011-2021.
6. okt, 2023
God kvalitet i dagtilbud hænger sammen med god ledelse. Men vi mangler klar viden om, hvad god ledelse er, og hvad der kendetegner den gode leder. Analysen undersøger, hvem lederne i de danske daginstitutioner er, hvad der karakteriserer dem, og hvordan disse karakteristika opleves i praksis.
28. aug, 2023
Der er stor forskel på, hvilke markører der bliver brugt til at vurdere kvalitet og på selve tilsynspraksis i de danske kommuner og dagtilbud. Overordnet set er tilsynsrapporternes vurderinger af kvaliteten positiv, hvilket står i nogen kontrast til andre kvalitetsundersøgelser. Konklusionenerne i denne rapport stemmer overens med motivationen bag implementeringen af nye lovkrav til minimumsstandarder til det kommunale tilsyn fra 2022. Det er vigtigt at understrege, at denne rapport er udarbejdet før implementeringen af de nye lovkrav. Den danner derfor udgangspunkt for en sammenligningsrapport i 2024, som vil kunne tydeliggøre betydningen af de nye tilsynskrav for tilsyn med kvaliteten i danske dagtilbud.
26. maj, 2023
Hvilken betydning har den første daginstituion for, hvordan børn klarer sig senere hen i indskolingen? Det undersøger notatet her med udgangspunkt i et unikt datasæt fra 97 kommuner og 1.700 daginstitutioner.
2 minutters læsning
7. sep, 2022
Dagtilbud af høj kvalitet har mulighed for at bidrage til at give børnene bedre livsvilkår, og det er derfor vigtigt, at vi ved, hvad der skaber høj kvalitet, og hvordan det kan fremmes. Formålet med dette notat er at øge vores viden om sammenhængene mellem forskellige kvalitetsparametre. Notatet finder bl.a., at daginstitutioner med en ansat, der har en kandidatuddannelse i pædagogik, har en højere interaktionskvalitet, end daginstitutioner uden en pædagogisk kandidat. Andelen af pædagogmedhjælpere med grundskolen som højeste uddannelsesniveau har en negativ sammenhæng med kvaliteten af interaktioner.
1 minuts læsning
8. jun, 2022
Notatet viser, at pædagoger i dagtilbud oplever et stort udbytte af formel efteruddannelse. Over 90 pct. af de adspurgte pædagoger oplever, at deres efteruddannelse har medført, at de har fået flere redskaber til at finde løsninger på arbejdsrelaterede problemer, og at de træffer beslutninger ud fra en større faglighed. Resultaterne tegner generelt et billede af, at pædagoger i dagtilbud har mere positive oplevelser af efteruddannelse end øvrige kursister.
1 minuts læsning
27. apr, 2022
Lederne i danske daginstitutioner vurderer overordnet, at samarbejdet mellem pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter er velfungerende. Det er primært pædagogerne, der udfører opgaver som vanskelige forældresamtaler, læreplaner og vejledning af kolleger. Det samme gælder bl.a. det tværfaglige samarbejde ud af huset og opgaver omkring den nye læreplan. Andre opgaver, fx omsorg og daglig forældrekontakt, deles mellem pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter.
1 minuts læsning
8. apr, 2022
Mere end hvert fjerde barn giver udtryk for, at de ikke trives i børnehaveklassen. Børnene giver eksempelvis udtryk for mistrivsel ved at svare, at de fx tit har ondt i maven, tit bliver drillet, så de bliver kede af det, eller ikke tror, at de andre børn i klassen kan lide dem. Mistrivslen påvirker også børnene fagligt, og der er forskel fra kommune til kommune i andelen af børn, der udtrykker mistrivsel.
9 minutters læsning
18. nov, 2021
Der er betydelig forskel på, hvor meget daginstitutioner løfter børnene med hensyn til, hvordan de klarer sig i dansk og matematik i de små klasser. Og særligt har flere daginstitutioner med udsatte børn et potentiale for at øge deres løft af børnene. Daginstitutionernes løftepotentiale er et aspekt af kvaliteten i dagtilbud, der alene vedrører børnenes skolegang.
8 minutters læsning
23. okt, 2021
Omkring 5.500 børn skifter hvert år daginstitution. Notat ser nærmere på, hvorfor forældre vælger at rykke deres barn væk fra den daginstitution, som de kender.
9 minutters læsning
20. maj, 2021
Rapporten er en kortlægning af viden om barnets udvikling i et helhedsorienteret perspektiv, hvilket vil sige barnets socioemotionelle, fysiske og motoriske, kognitive og faglige samt kreative udvikling.
10 minutters læsning
13. okt, 2020