Hvilke forestillinger har unge og forældre om gymnasiet? Og hvilke elever det er, de forestiller sig burde gå i hhv. gymnasiet og på erhvervsuddannelser? Elevernes falige interesse vejer tungest. Men eleverne med de høje karakterer i 9. klasse bliver i højere grad peget i retning af gymnasiet - også selvom de har interesse for praktiske fag.
4. dec, 2024
Omkring hver sjette faglærte tager en videregående uddannelse senest 10 år efter, de har færdiggjort deres erhvervsuddannelse. Og størstedelen vælger en professionsbacheloruddannelse. Derudover viser analysen, at knap ni pct. af dem, der startede på en erhvervsuddannelses første grundforløb i 2017, endte med at fuldføre inden for et andet hovedområde, end hvor de startede.
25. nov, 2024
Som en del af sit udspil til en reform af ungdomsuddannelserne vil regeringen afskaffe den kommunale 10. klasse som selvstændigt tilbud. I denne analyse undersøger vi karakteristika ved eleverne i den kommunale 10. klasse for at forstå, hvilke potentielle sideeffekter afskaffelsen kan have.
14. nov, 2024
42 pct. af 35-årige mænd opvokset i lavindkomst ender uden uddannelse. Blandt mænd opvokset i de rigeste familier er det kun 12 pct. Tendensen har været stigende for mænd i alle indkomstgrupper de seneste 10 år.
27. sep, 2024
I omtrent hver fjerde kommune er det mere end én ud af fire drenge, der tager den direkte vej fra grundskole til erhvervsuddannelse uden at være faldet fra fem år efter. I Langeland Kommune er det mere end hver tredje dreng. Omvendt er der relativt få drenge fra hovedstadsområdet og Aarhus området, der er tilknyttet erhvervsuddannelsessystemet ca. fem år efter grundskolens afslutning. Det er særligt inden for teknologi, byggeri og transport, at unge benytter sig af den direkte vej til erhvervsuddannelserne.
26. sep, 2024
Der er stor tilfredshed med kvaliteten af lærepladsen blandt lærlinge og elever, der går på en erhvervsuddannelse. 76 pct. synes, at kvaliteten samlet set er god eller meget god. Blandt de parametre, der fremhæves som vigtigst, er, at man lærer det faglige håndværk, at man føler sig som en del af arbejdspladsen. Og også at man lærer at samarbejde og kommunikere.
26. aug, 2024
Antallet af faglærte, der er tilgængelige for virksomhederne, afhænger ikke kun af antallet af uddannede faglærte, men også af hvor mange af de faglærte, der arbejder inden for deres fagområde. Det er det, vi undersøger i denne analyse.
23. aug, 2024
Det er afgørende at sætte fokus på det fritids- og ungdomspædagogiske område, hvis vi skal veksle det potentiale, som fritidstilbuddene indeholder, til reelle forandringer. Notatet bygger på en række rundbordssamtaler med en bred vifte af aktører på det fritids- og ungdomspædagogiske område.
16. aug, 2024
Tænketanken DEA har undersøgt, hvilken opmærksomhed eud- og AMU-området har været genstand for gennem de seneste år via politiske aftaler, bevillinger og mediedækning. Desuden har vi undersøgt, hvilke eksisterende samarbejder der er på eud- og AMU-området og hvilke behov og ønsker der er blandt nøgleaktører til evt. nye samarbejder.
15. aug, 2024
Antallet af videregående uddannelsesudbud er steget fra godt 720 til ca. 780 mellem 2015 og 2023 - og stigningen sker især fra 2020 og frem. Det er erhvervsakademi- og professionsbachelorudbud, der er kommet flere af over tid, og de nye uddannelsesmuligheder er især oprettet udenfor de fire store uddannelsesbyer.
5. jul, 2024
Trivsel i grundskolen påvirker ikke de unges valg af ungdomsuddannelse. Men det påvirker frafaldet. For elever der trives dårligt i 9. klasse oftere falder fra deres ungdomsuddannelse. Det gælder både i gymnasiet og på erhvervsuddannelserne.
27. jun, 2024
Notatet er en opsamling af en LinkedIn-kampagne med navnet #blandtverdensbedste om uddannelseskvaliteten på universiteterne. Kampagnen kørte over en periode på seks måneder fra efteråret 2023 til foråret 2024, hvor en række vidende personer på universitetsområdet bidrog med deres bud på tiltag fra udlandet, som med fordel kan inspirere i Danmark.
27. jun, 2024
Analysen viser, at der i Sverige er en præference for de længere kandidatuddannelser, og at der er en klar sammenhæng mellem de studerendes forældres uddannelsesniveau og valget af hhv. 1 og 2-årige kandidatuddannelser. Studerende med forældre med længere uddannelser er mere tilbøjelige til at vælge en toårig kandidatuddannelse.
14. jun, 2024
Et skærpet karakterkrav vil gøre, at færre unge vil have mulighed for at tage en gymnasial uddannelse. Størrelsesordenen afhænger selvfølgelig af, hvor meget kravet bliver skærpet. Og denne analyse viser, at det især også afhænger af, om kravet kun bliver skærpet i forhold til standpunktskarakterer, de lovbundne prøver - eller begge dele.
13. jun, 2024
Vi har undersøgt, hvordan universitetsstuderende på danske STEM-uddannelser oplever kvaliteten af deres uddannelser sammenlignet med universitetsstuderende på samme uddannelsesområde i andre europæiske lande. Dermed bidrager analysen med et internationalt komparativt perspektiv på udvalgte aspekter af kvalitet på STEM-uddannelser på universiteterne. Analysen er en del af projektet På højde med de bedste, som er støttet af Novo Nordisk Fonden.
3. jun, 2024
Analysen viser, at en væsentlig andel af medarbejdere og ledere i brancher med store udledninger af drivhusgasser har en merkantil uddannelsesbaggrund.. Det er gælder især i brancher med store indirekte udledninger (upstream- og downstreambrancher) og især blandt ledere.
7. maj, 2024
Et karakterkrav til de gymnasiale uddannelser på seks vil omfatte ca. 20 pct. af eleverne, der i dag starter på de gymnasiale uddannelser. Samtidig viser analysen, at mere end hver tredje gymnasielærer mener, at der bør indføres et højere karakterkrav på seks eller over.
1. maj, 2024
Mens Danmark har en placering blandt de bedste lande i forhold til anbefaling af studiet, og hvorvidt de studerende vil blive på studiet, så giver danske universitetsstuderende en bundplacering i forhold til vurderingen af deres underviseres kompetencer, sammenlignet med universitetsstuderende i de andre lande. Derudover finder analysen, at de danske studerende, hvis forældre har kortest uddannelse, har vanskeligere ved at forstå forventningerne på studiet. En sammenhæng der er stærkere i Danmark end i andre lande.
23. apr, 2024
Andelen af drenge med ikke-vestlig baggrund, der begynder på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, har været faldende over de seneste 10 år. Andelen ligger nu omkring 22 pct., hvor det blandt drenge med dansk baggrund er det 29 pct. Samtidig har 60 pct. af drengene med ikke-vestlig baggrund ikke fuldført eller er stadig i gang med en erhvervsuddannelse fem år efter start. Det samme gør sig gældende for omkring 35 pct. af drenge med dansk oprindelse.
12. apr, 2024
Analysen viser, at 55 pct. af ufaglærte i Danmark arbejder på samme niveau som deres uddannede kolleger – og dermed over ufaglært niveau. Og knap 19 pct tjener lige så meget som deres uddannede kolleger, der udfører samme jobfunktion. Det er især inden for områderne administration, skat, afgifter, jura og it-arbejde, at ufaglærte arbejder over niveau. Analysen er støttet af uddannelsesfondene under Dansk Erhverv, HK-Privat og HK-Handel.
13. mar, 2024