Uddannelser

1 minuts læsning ·

Forældres og unges holdning til valg af ungdomsuddannelse

Læs mere

Uddannelser

1 minuts læsning ·

Brug af formel videre- og efteruddannelse blandt kandidatuddannede

Læs mere

Uddannelser

1 minuts læsning ·

Vejen til uddannelse - Karakteristika og muligheder for unge i risiko for ikke at få en uddannelse

Læs mere

Uddannelser

1 minuts læsning ·

Oplevet kvalitet på bachelor- og kandidatuddannelserne

Læs mere

Uddannelser

1 minuts læsning ·

Under hver femte elev i grundskolen har et fritidsjob

Læs mere

Uddannelser

Vælg

Uddannelser

Forældres og unges holdning til valg af ungdomsuddannelse

I en spørgeskemaundersøgelse svarer 30 pct. af de adspurgte forældre, at de i høj grad vil anbefale en erhvervsuddannelse, hvis de har en søn. Mod kun 18 pct. hvis de har en datter. Og blandt de adspurgte elever i 9. klasse er det langt flere drenge end piger, der overvejer at gå erhvervsuddannelsesvejen. 23 pct. af drengene svarer, at de i høj grad kan forestille sig at starte på en erhvervsuddannelse mod 12 pct. af pigerne.

14. feb, 2024

Læs mere

Brug af formel videre- og efteruddannelse blandt kandidatuddannede

Notatet viser, STEM-kandidater er blandt dem med den laveste deltagelsesprocent i det formelle efter- og videreuddannelsessystem. Og den efter- og videreuddannelse, som STEM-kandidaterne tager, er primært inden for områder, der ligger uden for deres fag.

1. feb, 2024

Læs mere

Vejen til uddannelse - Karakteristika og muligheder for unge i risiko for ikke at få en uddannelse

I analysen har vi set på de 16-årige, der tilhører risikogruppen, men som alligevel ender med at gennemføre en uddannelse, oftest umiddelbart efter grundskolen. Noget af det, der ser ud til at kunne hjælpe unge fra risikogruppen, er bl.a. håndholdt uddannelsesvejledning, praksisfaglighed og målrettet støtte på uddannelsesstederne.

31. jan, 2024

Læs mere

Oplevet kvalitet på bachelor- og kandidatuddannelserne

Godt 85 pct. af de bachelor- og kandidatstuderende er enige i, at kvaliteten af deres uddannelse er høj. Men på de uddannelser, hvor de studerende vurderer kvaliteten lavt, kan det ses både på lønnen og beskæftigelsen efter endt studie. Dimittender fra de 25 pct. af kandidatuddannelserne, hvor kvaliteten er vurderet lavest, tjener ca. 10 pct. mindre. Og beskæftigelsen blandt dem er 2 pct.point lavere end for andre dimittender.

21. dec, 2023

Læs mere

Under hver femte elev i grundskolen har et fritidsjob

Under hver femte 13 – 15-årige har i dag et fritidsjob. Før finanskrisen, var det hver fjerde. Analysen ser nærmere på udviklingen, hvem der har fritidsjob, og hvad der står i vejen for, at flere kan få et. Fordi analysen kigger på grundskoleelever, kan den se på sammenhængen af at have et fritidsjob og afgangskaraktererne i 9. klasse. Selv når der er korrigeret for baggrundskarakteristika og karakterniveauet inden et fritidsjob, er sammenhængen for pigernes vedkommende tre gange så stærk af at have et fritidsjob ift. for drengene.

11. dec, 2023

Læs mere

Lærerens betydning for elevens afgangskarakterer

Folkeskolelæreres karakteristika har betydning for elevers afgangsprøver. Det er især de elever, der klarer sig godt ved de nationale test i 6. klasse, som får højere afgangskarakterer i 9. klasse, hvis de har en lærer med et højt gymnasiesnit.

30. okt, 2023

Læs mere

Kvalitetsudvikling på de videregående uddannelsesinstitutioner

Investeringsniveauet i videregående uddannelse i Danmark er lavt. Og den begrænsede viden, der er om kvalitet i et internationalt perspektiv, tyder ikke på, at Danmark er førende. Analysen finder, at rammerne for kvalitetsudvikling begrænses af et stigende antal administrative opgaver, knappe ressourcer og tidspres. Til gengæld kan et separat budget til kvalitetsudviklingstiltag understøtte kvalitetsarbejdet ift. pædagogiske og didaktiske tiltag.

7. jun, 2023

Læs mere

Løn og beskæftigelse for dimittender fra kandidatuddannelserne

Hvordan dimittender fra kandidatuddannelserne klarer sig ift. løn, beskæftigelse, og hvorvidt de arbejder på niveau, ser ikke ud til at se anderledes ud fem år efter endt uddannelse i forhold til to år efter endt uddannelse. Notatet giver også indsigt, hvordan dimittenderne fra de forskellige hovedområder klarer sig ift. hinanden på løn og beskæftigelse.

6. jun, 2023

Læs mere

Til kamp for kompetencerne - DEAs årsdagsanalyse 2023

Der mangler arbejdskraft rigtig mange steder på arbejdsmarkedet, og bl.a. den demografiske udvikling tyder på, at mangelsituationen ikke er forbigående. Det kan udfordre samfundet, som vi kender det i dag, hvis der mangler arbejdskraft indenfor kritiske områder. DEAs Årsdagsanalyse for 2023 diskuterer tre løsninger: 1) import af udenlandsk arbejdskraft, 2) ændret arbejdsdeling kombineret med efteruddannelse og 3) teknologiske løsninger.

3. maj, 2023

Læs mere

STEM-kompetencer på arbejdsmarkedet

Denne rapport undersøger betydningen af, hvilke krav uddannelser stiller til de studerendes forudsætninger inden for fag som matematik, fysik, kemi og biologi. Et nyt STEM-indeks viser, at STEM-kompetencer er forbundet med højere løn og er mere efterspurgt på arbejdsmarkedet.

27. apr, 2023

Læs mere

Stærkere skel eller slet ingen? En diskussion af institutionsstrukturen i Danmark

Med regeringens forslag fra 2023 om at reformere kandidatuddannelserne, bliver universitetets kerneopgave nærmere beslægtet med professionshøjskoler og erhvervsakademier. Det gør, at skellene mellem forskellige de institutionstyper i Danmark bliver udvisket. Dette debatoplæg skitserer tre mulige veje for den fremtidige institutionsstruktur i Danmark.

21. apr, 2023

Læs mere

Elevers relative rangering i folkeskolen

Hvem børn går i klasse med har betydning for, hvordan de klarer sig. DEA-analyse viser, at det ikke er entydigt godt for et barns faglige præstationer at gå i klasse med mange børn, der fagligt klarer sig bedre. 

2 minutters læsning

16. mar, 2023

Læs mere

Studenter uden erhvervskompetencegivende uddannelse

I Danmark er der et stort økonomisk potentiale i at sikre, at flere med studentereksamen tager en erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt 30-årige, der har en studentereksamen, er det hver sjette, der ikke har taget en videre uddannelse efter gymnasiet (16 pct.).

1 minuts læsning

9. mar, 2023

Læs mere

Social baggrund og valg af videregående uddannelse og job

Analysen undersøger, hvad forældres indkomst betyder for deres børns valg af videregående uddannelse, job og indkomst. Den viser blandt andet, at børn af forældre fra lavindkomstgruppen, til sammenligning med børn fra topindkomstgruppen, får lavere løn, har mindre sandsynlighed for at få et lederjob og har større tilbøjelighed til at vælge videregående uddannelser forbundet med lavere løn.

1 minuts læsning

24. feb, 2023

Læs mere

Hvad har betydning for potentielle sygeplejersker, lærere, pædagoger og socialrådgiveres uddannelsesvalg?

Når det er vanskeligt at besætte ledige stillinger inden for sygeplejerske-, pædagog-, lærer- og socialrådgiverfagene, og optaget på uddannelserne samtidig falder, er det relevant at undersøge, hvad der driver studievalget for dem, som overvejer at læse netop disse uddannelser. Derfor undersøger denne analyse, om der er bestemte faktorer, som har betydning for studievalget for de gymnasieelever, der overvejer at læse en af de fire store professionsbacheloruddannelser.

1 minuts læsning

1. dec, 2022

Læs mere

Læringer fra indsatser rettet mod erhvervsuddannelserne

Rapporten her giver overblik over og samler op på de seneste års mange indsatser med formål om at rekruttere og fastholde elever på erhvervsuddannelsesområdet. Få indblik i, hvad der er blevet forsøgt, hvordan det har virket, og hvilke læringer der kan uddrages af de sidste fem års indsatser.

1 minuts læsning

8. nov, 2022

Læs mere

Et uddannelseslandskab i forandring

Langt flere tager i dag en videregående uddannelse end for tyve år siden. I rapporten undersøger DEA, hvordan sammensætningen af studerende har ændret sig, og hvad dette har af betydning for frafald, karakterer og beskæftigelse efter dimission.

1 minuts læsning

28. okt, 2022

Læs mere

Universitetsuddannedes ansættelse hos verdens mest attraktive arbejdsgivere

Med denne analyser ønsker DEA at undersøge, hvordan dimittender fra danske universiteter klarer sig ift. at blive ansat i de mest prestigefyldte virksomheder og universiteter sammenholdt med lande, vi normalt sammenligner os med. Resultaterne kan delvist anskues i et uddannelsesinstitutionsmæssigt kvalitetsperspektiv, men er dog sandsynligvis også et udtryk for landeforskelle på arbejdsmarkederne.

1 minuts læsning

22. sep, 2022

Læs mere

Erhvervsskolen finder sted – Elevers stedbaserede oplevelse af erhvervsskolen

Siden den politiske aftale ”Fra folkeskole til faglært” fra 2018, der satte fokus på stærke dannelses- og undervisningsmiljøer, er selve erhvervsskolen som sted i stigende grad blevet sat i fokus. Det er derfor relevant at undersøge sammenhængen mellem design, indretning, arkitektur og beliggenhed, og hvordan dette påvirker elevernes oplevelse af erhvervsskolerne som uddannelsessted. Det er undersøgelsens formål at bidrage til arbejdet med at få flere til at søge - og ikke mindst gennemføre - en erhvervsuddannelse ved at styrke elevernes udbytte af deres uddannelse og skoletid gennem ændrede omgivelser eller brugen af dem

1 minuts læsning

16. sep, 2022

Læs mere

Effekter af øget kvote 2-optag og optagelsesprøver

Reformkommissionen og regeringen har i foråret 2022 foreslået en ændring af det danske optagesystem til de videregående uddannelser for at imødegå en tendens, hvor de fagligt dygtigste studerende koncentrerer sig på relativt få universitetsuddannelser. Midlet dertil er at øge brugen af optagelsesprøver og kvote 2. En ændring i optagesystemet kan have effekter på de studerendes adfærd og den sociale uddannelsesmobilitet, hvilket er vigtigt at tage med i beslutningsprocessen omkring en større reform.

1 minuts læsning

30. aug, 2022

Læs mere