Uddannelser

1 minuts læsning ·

Udviklingen i antallet af videregående uddannelsesudbud 2015-2023

Læs mere

Uddannelser

1 minuts læsning ·

Elever med dårlig trivsel og deres valg og fravalg af ungdomsuddannelse

Læs mere

Uddannelser

1 minuts læsning ·

'Blandt Verdens Bedste' - Et inspirationskatalog om uddannelseskvalitet

Læs mere

Uddannelser

1 minuts læsning ·

Erfaringer med et- og toårige kandidatuddannelser i Sverige

Læs mere

Uddannelser

1 minuts læsning ·

Hvor mange er potentielt omfattet af forskellige karakterkrav til de gymnasiale uddannelser?

Læs mere

Uddannelser

Vælg

Uddannelser

Udviklingen i antallet af videregående uddannelsesudbud 2015-2023

Antallet af videregående uddannelsesudbud er steget fra godt 720 til ca. 780 mellem 2015 og 2023 - og stigningen sker især fra 2020 og frem. Det er erhvervsakademi- og professionsbachelorudbud, der er kommet flere af over tid, og de nye uddannelsesmuligheder er især oprettet udenfor de fire store uddannelsesbyer.

5. jul, 2024

Læs mere

Elever med dårlig trivsel og deres valg og fravalg af ungdomsuddannelse

Trivsel i grundskolen påvirker ikke de unges valg af ungdomsuddannelse. Men det påvirker frafaldet. For elever der trives dårligt i 9. klasse oftere falder fra deres ungdomsuddannelse. Det gælder både i gymnasiet og på erhvervsuddannelserne.

27. jun, 2024

Læs mere

'Blandt Verdens Bedste' - Et inspirationskatalog om uddannelseskvalitet

Notatet er en opsamling af en LinkedIn-kampagne med navnet #blandtverdensbedste om uddannelseskvaliteten på universiteterne. Kampagnen kørte over en periode på seks måneder fra efteråret 2023 til foråret 2024, hvor en række vidende personer på universitetsområdet bidrog med deres bud på tiltag fra udlandet, som med fordel kan inspirere i Danmark. 

27. jun, 2024

Læs mere

Erfaringer med et- og toårige kandidatuddannelser i Sverige

Analysen viser, at der i Sverige er en præference for de længere kandidatuddannelser, og at der er en klar sammenhæng mellem de studerendes forældres uddannelsesniveau og valget af hhv. 1 og 2-årige kandidatuddannelser. Studerende med forældre med længere uddannelser er mere tilbøjelige til at vælge en toårig kandidatuddannelse.

14. jun, 2024

Læs mere

Hvor mange er potentielt omfattet af forskellige karakterkrav til de gymnasiale uddannelser?

Et skærpet karakterkrav vil gøre, at færre unge vil have mulighed for at tage en gymnasial uddannelse. Størrelsesordenen afhænger selvfølgelig af, hvor meget kravet bliver skærpet. Og denne analyse viser, at det især også afhænger af, om kravet kun bliver skærpet i forhold til standpunktskarakterer, de lovbundne prøver - eller begge dele.

13. jun, 2024

Læs mere

Kvalitet på STEM-universitetsuddannelser i et europæisk perspektiv

Vi har undersøgt, hvordan universitetsstuderende på danske STEM-uddannelser oplever kvaliteten af deres uddannelser sammenlignet med universitetsstuderende på samme uddannelsesområde i andre europæiske lande. Dermed bidrager analysen med et internationalt komparativt perspektiv på udvalgte aspekter af kvalitet på STEM-uddannelser på universiteterne. Analysen er en del af projektet På højde med de bedste, som er støttet af Novo Nordisk Fonden.

3. jun, 2024

Læs mere

Uddannelser med betydning for den grønne omstilling

Analysen viser, at en væsentlig andel af medarbejdere og ledere i brancher med store udledninger af drivhusgasser har en merkantil uddannelsesbaggrund.. Det er gælder især i brancher med store indirekte udledninger (upstream- og downstreambrancher) og især blandt ledere.

7. maj, 2024

Læs mere

Karakterkrav på gymnasiale uddannelser – holdninger og perspektiver

Et karakterkrav til de gymnasiale uddannelser på seks vil omfatte ca. 20 pct. af eleverne, der i dag starter på de gymnasiale uddannelser. Samtidig viser analysen, at mere end hver tredje gymnasielærer mener, at der bør indføres et højere karakterkrav på seks eller over.

1. maj, 2024

Læs mere

Kvalitet på universiteter i et europæisk perspektiv

Mens Danmark har en placering blandt de bedste lande i forhold til anbefaling af studiet, og hvorvidt de studerende vil blive på studiet, så giver danske universitetsstuderende en bundplacering i forhold til vurderingen af deres underviseres kompetencer, sammenlignet med universitetsstuderende i de andre lande. Derudover finder analysen, at de danske studerende, hvis forældre har kortest uddannelse, har vanskeligere ved at forstå forventningerne på studiet. En sammenhæng der er stærkere i Danmark end i andre lande.

23. apr, 2024

Læs mere

Få drenge af ikke-vestlig herkomst får en erhvervsuddannelse

Andelen af drenge med ikke-vestlig baggrund, der begynder på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, har været faldende over de seneste 10 år. Andelen ligger nu omkring 22 pct., hvor det blandt drenge med dansk baggrund er det 29 pct. Samtidig har 60 pct. af drengene med ikke-vestlig baggrund ikke fuldført eller er stadig i gang med en erhvervsuddannelse fem år efter start. Det samme gør sig gældende for omkring 35 pct. af drenge med dansk oprindelse.  

12. apr, 2024

Læs mere

Super(u)faglærte

Analysen viser, at 55 pct. af ufaglærte i Danmark arbejder på samme niveau som deres uddannede kolleger – og dermed over ufaglært niveau. Og knap 19 pct tjener lige så meget som deres uddannede kolleger, der udfører samme jobfunktion. Det er især inden for områderne administration, skat, afgifter, jura og it-arbejde, at ufaglærte arbejder over niveau. Analysen er støttet af uddannelsesfondene under Dansk Erhverv, HK-Privat og HK-Handel.

13. mar, 2024

Læs mere

Faglærte med gymnasial baggrund

Omkring hver fjerde af de nyuddannede faglærte har en studentereksamen med i bagagen. En ny analyse fra Tænketanken DEA, lavet i samarbejde med Danske Gymnasier og GL, viser, at der er stor forskel på indkomsten blandt faglærte hhv. med og uden gymnasial baggrund, når man opdeler efter hovedområder.

8. mar, 2024

Læs mere

Forældres og unges holdning til valg af ungdomsuddannelse

I en spørgeskemaundersøgelse svarer 30 pct. af de adspurgte forældre, at de i høj grad vil anbefale en erhvervsuddannelse, hvis de har en søn. Mod kun 18 pct. hvis de har en datter. Og blandt de adspurgte elever i 9. klasse er det langt flere drenge end piger, der overvejer at gå erhvervsuddannelsesvejen. 23 pct. af drengene svarer, at de i høj grad kan forestille sig at starte på en erhvervsuddannelse mod 12 pct. af pigerne.

14. feb, 2024

Læs mere

Brug af formel videre- og efteruddannelse blandt kandidatuddannede

Notatet viser, STEM-kandidater er blandt dem med den laveste deltagelsesprocent i det formelle efter- og videreuddannelsessystem. Og den efter- og videreuddannelse, som STEM-kandidaterne tager, er primært inden for områder, der ligger uden for deres fag.

1. feb, 2024

Læs mere

Vejen til uddannelse - Karakteristika og muligheder for unge i risiko for ikke at få en uddannelse

I analysen har vi set på de 16-årige, der tilhører risikogruppen, men som alligevel ender med at gennemføre en uddannelse, oftest umiddelbart efter grundskolen. Noget af det, der ser ud til at kunne hjælpe unge fra risikogruppen, er bl.a. håndholdt uddannelsesvejledning, praksisfaglighed og målrettet støtte på uddannelsesstederne.

31. jan, 2024

Læs mere

Oplevet kvalitet på bachelor- og kandidatuddannelserne

Godt 85 pct. af de bachelor- og kandidatstuderende er enige i, at kvaliteten af deres uddannelse er høj. Men på de uddannelser, hvor de studerende vurderer kvaliteten lavt, kan det ses både på lønnen og beskæftigelsen efter endt studie. Dimittender fra de 25 pct. af kandidatuddannelserne, hvor kvaliteten er vurderet lavest, tjener ca. 10 pct. mindre. Og beskæftigelsen blandt dem er 2 pct.point lavere end for andre dimittender.

21. dec, 2023

Læs mere

Under hver femte elev i grundskolen har et fritidsjob

Under hver femte 13 – 15-årige har i dag et fritidsjob. Før finanskrisen, var det hver fjerde. Analysen ser nærmere på udviklingen, hvem der har fritidsjob, og hvad der står i vejen for, at flere kan få et. Fordi analysen kigger på grundskoleelever, kan den se på sammenhængen af at have et fritidsjob og afgangskaraktererne i 9. klasse. Selv når der er korrigeret for baggrundskarakteristika og karakterniveauet inden et fritidsjob, er sammenhængen for pigernes vedkommende tre gange så stærk af at have et fritidsjob ift. for drengene.

11. dec, 2023

Læs mere

Lærerens betydning for elevens afgangskarakterer

Folkeskolelæreres karakteristika har betydning for elevers afgangsprøver. Det er især de elever, der klarer sig godt ved de nationale test i 6. klasse, som får højere afgangskarakterer i 9. klasse, hvis de har en lærer med et højt gymnasiesnit.

30. okt, 2023

Læs mere

Kvalitetsudvikling på de videregående uddannelsesinstitutioner

Investeringsniveauet i videregående uddannelse i Danmark er lavt. Og den begrænsede viden, der er om kvalitet i et internationalt perspektiv, tyder ikke på, at Danmark er førende. Analysen finder, at rammerne for kvalitetsudvikling begrænses af et stigende antal administrative opgaver, knappe ressourcer og tidspres. Til gengæld kan et separat budget til kvalitetsudviklingstiltag understøtte kvalitetsarbejdet ift. pædagogiske og didaktiske tiltag.

7. jun, 2023

Læs mere

Løn og beskæftigelse for dimittender fra kandidatuddannelserne

Hvordan dimittender fra kandidatuddannelserne klarer sig ift. løn, beskæftigelse, og hvorvidt de arbejder på niveau, ser ikke ud til at se anderledes ud fem år efter endt uddannelse i forhold til to år efter endt uddannelse. Notatet giver også indsigt, hvordan dimittenderne fra de forskellige hovedområder klarer sig ift. hinanden på løn og beskæftigelse.

6. jun, 2023

Læs mere