Til kamp for kompetencerne - DEAs årsdagsanalyse 2023

Der mangler arbejdskraft rigtig mange steder på arbejdsmarkedet, og bl.a. den demografiske udvikling tyder på, at mangelsituationen ikke er forbigående. Det kan udfordre samfundet, som vi kender det i dag, hvis der mangler arbejdskraft indenfor kritiske områder. DEAs Årsdagsanalyse for 2023 diskuterer tre løsninger: 1) import af udenlandsk arbejdskraft, 2) ændret arbejdsdeling kombineret med efteruddannelse og 3) teknologiske løsninger.

3. maj, 2023

STEM-kompetencer på arbejdsmarkedet

Denne rapport undersøger betydningen af, hvilke krav uddannelser stiller til de studerendes forudsætninger inden for fag som matematik, fysik, kemi og biologi. Et nyt STEM-indeks viser, at STEM-kompetencer er forbundet med højere løn og er mere efterspurgt på arbejdsmarkedet.

27. apr, 2023

Stærkere skel eller slet ingen? En diskussion af institutionsstrukturen i Danmark

Med regeringens forslag fra 2023 om at reformere kandidatuddannelserne, bliver universitetets kerneopgave nærmere beslægtet med professionshøjskoler og erhvervsakademier. Det gør, at skellene mellem forskellige de institutionstyper i Danmark bliver udvisket. Dette debatoplæg skitserer tre mulige veje for den fremtidige institutionsstruktur i Danmark.

21. apr, 2023

Elevers relative rangering i folkeskolen

Hvem børn går i klasse med har betydning for, hvordan de klarer sig. DEA-analyse viser, at det ikke er entydigt godt for et barns faglige præstationer at gå i klasse med mange børn, der fagligt klarer sig bedre. 

2 minutters læsning

16. mar, 2023

Studenter uden erhvervskompetencegivende uddannelse

I Danmark er der et stort økonomisk potentiale i at sikre, at flere med studentereksamen tager en erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt 30-årige, der har en studentereksamen, er det hver sjette, der ikke har taget en videre uddannelse efter gymnasiet (16 pct.).

1 minuts læsning

9. mar, 2023

Social baggrund og valg af videregående uddannelse og job

Analysen undersøger, hvad forældres indkomst betyder for deres børns valg af videregående uddannelse, job og indkomst. Den viser blandt andet, at børn af forældre fra lavindkomstgruppen, til sammenligning med børn fra topindkomstgruppen, får lavere løn, har mindre sandsynlighed for at få et lederjob og har større tilbøjelighed til at vælge videregående uddannelser forbundet med lavere løn.

1 minuts læsning

24. feb, 2023

Hvad har betydning for potentielle sygeplejersker, lærere, pædagoger og socialrådgiveres uddannelsesvalg?

Når det er vanskeligt at besætte ledige stillinger inden for sygeplejerske-, pædagog-, lærer- og socialrådgiverfagene, og optaget på uddannelserne samtidig falder, er det relevant at undersøge, hvad der driver studievalget for dem, som overvejer at læse netop disse uddannelser. Derfor undersøger denne analyse, om der er bestemte faktorer, som har betydning for studievalget for de gymnasieelever, der overvejer at læse en af de fire store professionsbacheloruddannelser.

1 minuts læsning

1. dec, 2022

Læringer fra indsatser rettet mod erhvervsuddannelserne

Rapporten her giver overblik over og samler op på de seneste års mange indsatser med formål om at rekruttere og fastholde elever på erhvervsuddannelsesområdet. Få indblik i, hvad der er blevet forsøgt, hvordan det har virket, og hvilke læringer der kan uddrages af de sidste fem års indsatser.

1 minuts læsning

8. nov, 2022

Et uddannelseslandskab i forandring

Langt flere tager i dag en videregående uddannelse end for tyve år siden. I rapporten undersøger DEA, hvordan sammensætningen af studerende har ændret sig, og hvad dette har af betydning for frafald, karakterer og beskæftigelse efter dimission.

1 minuts læsning

28. okt, 2022

Universitetsuddannedes ansættelse hos verdens mest attraktive arbejdsgivere

Med denne analyser ønsker DEA at undersøge, hvordan dimittender fra danske universiteter klarer sig ift. at blive ansat i de mest prestigefyldte virksomheder og universiteter sammenholdt med lande, vi normalt sammenligner os med. Resultaterne kan delvist anskues i et uddannelsesinstitutionsmæssigt kvalitetsperspektiv, men er dog sandsynligvis også et udtryk for landeforskelle på arbejdsmarkederne.

1 minuts læsning

22. sep, 2022

Erhvervsskolen finder sted – Elevers stedbaserede oplevelse af erhvervsskolen

Siden den politiske aftale ”Fra folkeskole til faglært” fra 2018, der satte fokus på stærke dannelses- og undervisningsmiljøer, er selve erhvervsskolen som sted i stigende grad blevet sat i fokus. Det er derfor relevant at undersøge sammenhængen mellem design, indretning, arkitektur og beliggenhed, og hvordan dette påvirker elevernes oplevelse af erhvervsskolerne som uddannelsessted. Det er undersøgelsens formål at bidrage til arbejdet med at få flere til at søge - og ikke mindst gennemføre - en erhvervsuddannelse ved at styrke elevernes udbytte af deres uddannelse og skoletid gennem ændrede omgivelser eller brugen af dem

1 minuts læsning

16. sep, 2022

Effekter af øget kvote 2-optag og optagelsesprøver

Reformkommissionen og regeringen har i foråret 2022 foreslået en ændring af det danske optagesystem til de videregående uddannelser for at imødegå en tendens, hvor de fagligt dygtigste studerende koncentrerer sig på relativt få universitetsuddannelser. Midlet dertil er at øge brugen af optagelsesprøver og kvote 2. En ændring i optagesystemet kan have effekter på de studerendes adfærd og den sociale uddannelsesmobilitet, hvilket er vigtigt at tage med i beslutningsprocessen omkring en større reform.

1 minuts læsning

30. aug, 2022

Hvad har betydning for gymnasieelevers uddannelsesvalg?

Løn, interesse for uddannelsen og uddannelsesbyens størrelse er det, som betyder mest, når gymnasieelever skal vælge videregående uddannelse. Praktikmuligheder, kønsfordeling og dimittendledighed har derimod begrænset betydning for elevernes valg af videregående uddannelse.

1 minuts læsning

5. jul, 2022

Efteruddannelse og livslang læring i internationalt perspektiv

Rapporten samler erfaringer med videre- og efteruddannelse fra otte sammenligningslande. Formålet er at inspirere til det videre arbejde med efteruddannelse og livslang læring i Danmark, som er særligt aktuelt i lyset af de omfattende ændringer på arbejdsmarkedet, vi står over for.

1 minuts læsning

30. jun, 2022

Uddannelsesvalg på STEM- og IT-området

Analysen kortlægger udbuddet af studiepladser samt søge- og optagemønstre til uddannelser indenfor STEM-og it-området. Den konkluderer bl.a., at dimittendledigheden især er lav blandt de rendyrkede it- og STEM-uddannelser, og at færre kvinder end mænd søger it og STEM-uddannelser – og dem, der gør, har oftest andre førsteprioriteter.

1 minuts læsning

28. jun, 2022

Gymnasiet sætter kursen for din videregående uddannelse

Gymnasiekarakterer viser sig at være er en stærk indikator for, hvordan studerende vil klare sig i deres videre uddannelse. Notatet undersøger, hvordan karakter i gymnasiet bliver afspejlet på de videregående uddannelser. En lille grupper formår at springe fra at være blandt dem med lavest karakterer i gymnasiet til at være dem med højest karakterer på den videregående uddannelse - det er særligt på landets professionshøjskoler og erhvervsakademier, højdespringerne ses.

1 minuts læsning

20. jun, 2022

Et kønsopdelt uddannelsessystem

Denne analyse undersøger udviklingen i henholdsvis mænds og kvinders valg af uddannelse og job over de seneste 40-45 år. Hvad har tilgangen af kvinder på universiteterne betydet for kønsulighederne i vores uddannelsessystem? Og hvordan påvirker det indkomstforskellene mellem mænd og kvinder? Analysen viser blandt andet, at kvinder stadig vælger uddannelser forbundet med lavere løn trods en generel udvikling imod denne tendens. Derudover bliver det belyst, at der er store kønsforskellene inden for visse fagområder - både hvad angår uddannelse og beskæftigelse.

1 minuts læsning

9. jun, 2022

Brug af SU-lån

I Tænketanken DEAs analyse af SU-lånemodellen bliver det undersøgt, hvor meget danske unge skylder, hvornår de optager gælden, og hvordan den socioøkonomiske baggrund spiller ind. Analysen viser blandt andet, at unge fra familier med de laveste indkomster ender med at have markant højere SU-gæld, samt at omkring halvdelen af forskellen i SU-gælden mellem unge i slutningen af tyverne bliver etableret på ungdomsuddannelserne, når de unge er højst 21 år.

1 minuts læsning

2. maj, 2022

Hvilke studiesøgende viser interesse for lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiver­uddannelserne?

Allerede i dag er der mangel på lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere. I Tænketanken DEA har vi undersøgt potentialegrupper til velfærdsuddannelserne blandt ansøgere, der bliver optaget på andre uddannelser. Analysen viser, at ca. 1700 kvalificerede ansøgere til lærer-, pædagog-, sygeplejerske og socialrådgiveruddannelserne fik afslag i 2020. Det er især i de fire store uddannelsesbyer, at kvalificerede ansøgere får afslag på den uddannelse, de helst vil ind på. Derudover kan vi se, at der er ca. 2700 studerende på andre videregående uddannelser i 2020, der har udvist en interesse i de fire store velfærdsuddannelser.

1 minuts læsning

28. apr, 2022

Elever på gymnasier lukket for optag i 2022

Hvis man tager højde for, at elever med relativt ressourcesvage forældre opnår et lavere karaktersnit, viser analysen, at eleverne på de seks gymnasier ikke klarer sig gennemgående dårligere end elever på mange andre gymnasier, når det kommer til frafald, karakterer eller trivsel.

1 minuts læsning

31. mar, 2022

Kvalitet i erhvervsuddannelserne

Hvad er det egentlig, der skaber kvalitet i erhvervsuddannelserne? Det spørgsmål har Tænketanken DEA arbejdet på at besvare med støtte fra Grundejernes Investeringsfond. Formålet er at komme væk på de gængse måder at tale om kvalitet i form af karakterer, søgning, frafald og beskæftigelse. I stedet har vi kigget på parametre som fx fagidentitet og sammenhæng mellem skole og praktik.

2 minutters læsning

8. mar, 2022

Praktik på erhvervs­uddannelserne

En ny analyse fra Tænketanken DEA viser, at det særligt er elever med lave karakterer fra grundskolen, der er i skolepraktik, mens dem med de højeste karakterer har større sandsynlighed for at komme i virksomhedspraktik. Det er også eleverne i virksomhedspraktik, der trives bedst. Her svarer 85 pct., at de er enige eller delvist enige i spørgsmålet, om de er glade for at være i praktik, og om de lærer noget i praktikken. Det gør sig kun gældende for omkring 60 pct. af skolepraktikeleverne.   

1 minuts læsning

23. feb, 2022

Bestyrelsesbarometer 2021

Surveyundersøgelsen Bestyrelsesbarometer 2021 er en opfølgning på Bestyrelsesbarometer 2017.

1 minuts læsning

1. feb, 2022

Er der studerende til de udflyttede studiepladser?

Notatet viser, at der isoleret set er tilstrækkeligt mange studerende, der udviser en mulig interesse for at læse uden for storbyerne ift. til de op 10 pct. planlagte udflyttede studiepladser på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. Det er der ikke på nuværende tidspunkt på universiteterne. Man bør også være opmærksom på, om de studerende, der har vist interesse for at studere uden for storbyerne, rent faktisk påbegynder, og om de fuldfører.

6 minutters læsning

14. dec, 2021

25-åriges uddannelsesstatus uden for de store byer

Denne analyse ser på uddannelsesstatus blandt de 25-årige bosiddende uden for de store byer for at kortlægge, hvilken opgave de videregående uddannelser i disse områder har ift. løfte flere ind på de videregående uddannelser.

9 minutters læsning

14. dec, 2021

Iværksætteri på erhvervs­uddannelserne

Næsten en tredjedel af nye iværksættere er faglærte og deres virksomheder har en relativt høj overlevelsesgrad. Men er der forskellig tilgang til at undervise i iværksætteri på de forskellige erhvervsuddannelser. Og mens halvdelen af underviserne ser det som deres opgave at undervise i emnet, er det også tydeligt, at der er en række barriere, såsom mangel på efteruddannelse, tid og undervisningsmaterialer.

1 minuts læsning

14. dec, 2021

Udbytte af videregående voksen- og efteruddannelse

Stort set alle kursister oplever, at deres deltagelse i videregående efteruddannelse har medført et rimeligt eller stort læringsudbytte. Men blot 26 pct. oplever at deres arbejdsplads følger op på det, de har lært.  Og 15 pct. får slet ikke eller sjældent taget deres nye viden i brug. 

7 minutters læsning

2. sep, 2021

Ressourcestærke unge modtager mest SU

Analysen viser, at unge, der er opvokset med forældre med relativt høje indkomster, også er de unge, der modtager mest i SU fra det år, hvor de fylder 18 og frem til deres 30. leveår.

10 minutters læsning

13. aug, 2021

Unges uddannelsesvalg til videregående uddannelse

Studiesøgende søger bredere i dag end tidligere. Og en større andel af de studerende, der er optaget på andet end deres førsteprioritet, falder fra uddannelsen det første år. Det gælder særligt for ansøgerne, der er kommet ind på en prioritet, der ligger udenfor fagområdet for deres førsteprioritet. På uddannelser på universiteterne og professionshøjskolerne med under 250 optagne studerende er der et større frafald på uddannelsesudbud med færre studerende sammenlignet med udbud med flere studerende.

7 minutters læsning

3. jul, 2021

Social mobilitet: Udvalgte uddannelsers evne til at løfte studerende fra lavindkomstfamilier

Notatet viser, at der er en betydelig forskel mellem de videregående uddannelser, når man sammenligner den forventede og den faktiske andel af studerende fra lavindkomstfamilier, der fuldfører en påbegyndt uddannelse. Også når det gælder de enkelte institutioner indenfor den samme slags uddannelse, er der stor forskel på den sociale mobilitet. Det gælder fx på læreruddannelsen.

8 minutters læsning

24. jun, 2021

Hvordan går det med de unge, der ikke opfylder karakterkravet til EUD?

Efter karakterkravet til erhvervsuddannelserne trådte i kraft, er andelen af de unge, der ikke går i gang med en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen, steget fra 15 til omkring 25 pct for dem, der har fået under 2 i dansk og matematik.

8 minutters læsning

1. maj, 2021

Dobbelt så mange drenge som piger får meget lave karakterer

Piger har siden 2002 fået et 0,5-0,9 karakterpoint højere karaktersnit ved 9. klasses afgangsprøverne i dansk og matematik sammenlignet med drengene. Denne forskel er i høj grad drevet af, at mange flere drenge end piger får meget lave karakterer. I den modsatte ende af skalaen udgør drenge fx kun omkring hver tredje af eleverne med de 10 pct. højeste karaktersnit.

9 minutters læsning

26. apr, 2021

Et Uddannelses­danmark i balance?

Der er de seneste 20 år blevet flere uddannelser både i og uden for de fire store uddannelsesbyer, og der er blevet flere kommuner, hvor man kan tage et bredere udvalg uddannelser. Fx kan man i 2018 tage mindst fem videregående uddannelser i hver fjerde kommune.

8 minutters læsning

21. apr, 2021

Kvalitet på de videregående uddannelser i et internationalt perspektiv

Der savnes et dækkende og præcist billede af kvaliteten på de danske videregående uddannelser. Og intet tyder på, at vi er i top internationalt på trods af, at vi ofte ser os selv som et stolt uddannelsesland.

7 minutters læsning

22. mar, 2021

Unges idéer til ungdomsuddannelserne

De unge efterlyser fleksibilitet i ungdomsuddannelsessystemet. De vil bl.a. gerne have mulighed for at mikse almene og kreative fag, de efterlyser mere viden, vejledning og brobygning i grundskolen – og så vil de gerne have mulighed for at skifte uddannelsesretning uden at skulle starte forfra. Det viser et nyt notat fra Tænketanken DEA.

7 minutters læsning

14. mar, 2021

Virtuel undervisning på ungdoms­uddannelserne i en coronatid

En ny rundspørge blandt lærere på ungdomsuddannelserne viser, at ca. 6 ud af 10 lærere i lav grad eller slet ikke forventer at bruge virtuel undervisning, når coronanedlukningen er ovre. Dog vil et flertal fortsat bruge digitale redskaber som f.eks. e- og iBøger, Kahoot og Padlet i undervisningen.

6 minutters læsning

10. feb, 2021

Sociale kompetencer giver ufaglærte flere jobmuligheder

Høje sociale kompetencer øger jobmulighederne og lønnen for ufaglærte. Men i øjeblikket bliver det formelle VEU-system især brugt til de ufaglærte, der skifter til jobs, der kræver tekniske kompetencer og i mindre grad til jobs, der kræver sociale og basale kompetencer.

5 minutters læsning

29. jan, 2021

Social mobilitet på de videregående uddannelser

De studerendes sociale baggrund har betydning for, om de gennemfører en videregående uddannelse – også når de på papiret har samme forudsætninger målt på karakterer fra gymnasiet.

8 minutters læsning

7. dec, 2020

Flere fagligt udfordrede elever på de gymnasiale uddannelser

Gennem de seneste tyve år er andelen af de unge, der vælger at starte i gymnasiet efter grundskolen, steget markant, mens søgningen til erhvervsuddannelserne har været på retræte. Fagligt udfordrede elever er blevet mere tilbøjelige til at vælge gymnasiet.

6 minutters læsning

29. okt, 2020

Unge er hurtigere igennem uddannelses­systemet

De unge er i dag markant yngre, når de er færdige med deres videregående uddannelse. Den faldende dimittendalder skyldes både færre sabbatår, men også at de unge fuldfører hurtigere end tidligere.

9 minutters læsning

26. okt, 2020

Man kan ikke google det, man ikke ved

Undersøgelsen fandt, at det var svært at rekruttere deltagere til kurset ”Digital forandringsagent”, særligt fra mindre virksomheder, men at kursisterne i flere tilfælde var ”seriekursister” og meget motiverede. Kursisterne var gennemsnitligt 50+, og oplevede deres alder som en barriere ift. at se sig selv som en digital forandringsagent. Samtidig oplevede op mod halvdelen, at det var svært at dele deres nye viden med kolleger og ledelse.

1 minuts læsning

20. sep, 2020

Hver tredje virksomhed har stadig akademikere ansat efter den første

Halvdelen af virksomhedslederne husker ikke, at de har ansat deres første akademiker. Blandt den halvdel, der husker den første akademiker, fortsætter størstedelen som en akademisk arbejdsplads. Det svarer til hver tredje af alle virksomheder i undersøgelsen.

7 minutters læsning

14. sep, 2020

Erfaringer med fjernundervisning på VEU-området

Fjernundervisningen under coronanedlukningen har krævet en stor indsats og omstillingsparathed fra lærere og kursister på VEU-området. 8 ud af 10 lærere regner med, at erfaringerne fra fjernundervisning kan overføres til den almindelige undervisning.

7 minutters læsning

4. sep, 2020

Løneffekter af videregående voksen- og efteruddannelse

Det er forventet, at de videregående uddannelsesinstitutioner vil uddanne over halvdelen af en ungdomsårgang i de kommende år

7 minutters læsning

27. aug, 2020

Unge med ufaglærte og faglærte forældre fravælger erhvervsuddannelserne

Aftalen ”Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser” fra 2014 satte mål for, hvor mange unge, som i 2020 skal både vælge og fuldføre en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. DEA ønsker med dette notat at gøre status for de opsatte mål og debattere, om der er behov for nye mål og tiltag på området.

11 minutters læsning

27. jul, 2020

Krisetid påvirker dimittenders jobjagt kortvarigt

Denne analyse undersøger, hvad coronakrisen betyder på længere sigt for danske dimittender.

7 minutters læsning

23. jun, 2020

Gymnasier og erhvervsskolers erfaringer med fjernundervisning

Fjernundervisningen under coronanedlukningen har krævet stor omstillingsparathed og en massiv indsats fra lærere, skoler, elever og forældre.

7 minutters læsning

9. jun, 2020

Offentlige udgifter til videregående efteruddannelse halveret

Tænketanken DEA sætter med dette notat fokus på livslang læring ved at belyse tendenserne for offentlig medfinansiering til efteruddannelse.

5 minutters læsning

26. maj, 2020

Den krøllede vej til en erhvervsuddannelse

DEA stiller med dette notat skarpt på, hvorvidt der for den enkelte og samfundet kan være fordele forbundet med at tage to ungdomsuddannelser, eller om det blot er en ekstra udgift.

7 minutters læsning

29. feb, 2020

Mænd opvokset i lavindkomstfamilier sakker bagud

Tendenser peger på, at uddannelsesmobiliteten er forbedret gennem de seneste 15 år, men har alle på tværs af opvækstvilkår kunnet drage lige store fordele af udviklingen?

9 minutters læsning

6. jan, 2020

Fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet: Betydningen af VEU

DEA-notat undersøger, hvordan ældre på arbejdsmarkedet benytter sig af VEU. Notatet viser, at kortuddannede, der tager efteruddannelse i en sen alder, også arbejder længere.

1 minuts læsning

20. dec, 2019

Bagom de norske ungdomsuddannelser

Notat kortlægger forskelle og ligheder i de danske og norske ungdomsuddannelser.

1 minuts læsning

5. nov, 2019

Responsive erhvervsuddannelser

Ny rapport undersøger, hvordan partsstyret håndterer erhvervsuddannelsernes udvikling i en forandringstid.

1 minuts læsning

29. okt, 2019

Afstand kan påvirke unges uddannelses­valg

Unges afstand til nærmeste ungdomsuddannelse betyder ikke noget for, om de gennemfører uddannelsen. Til gengæld betyder afstand noget for de unges uddannelsesvalg.

8 minutters læsning

27. okt, 2019

Uddannelses­institutioners roller for social mobilitet

Nyt notat undersøger, hvilken rolle de enkelte uddannelser spiller i forhold til at løfte unge fra de mest ressourcesvage hjem.

1 minuts læsning

23. okt, 2019

Korte videregående uddannelser løfter flest i indkomst

Ny DEA-analyse viser, at det er blevet sværere at kravle op ad indkomststigen og bryde den sociale arv.

7 minutters læsning

23. okt, 2019

Faglærtes motivation for deltagelse i efteruddannelse

Lav uddannelsesselvtillid, et manglende oplevet behov for at efteruddanne sig og en uklar ansvarsfordeling for efteruddannelse mellem arbejdsgiver og medarbejder afholder flere fra at efteruddanne sig.

9 minutters læsning

14. okt, 2019

Tendenser for social mobilitet og uddannelse

Siden 2007 er sammenhængen mellem forældres og deres børns indkomstniveau som voksne blevet stærkere, viser et nyt notat.

1 minuts læsning

9. sep, 2019

Visioner for videregående uddannelser

Debatoplægget finder fire veje frem i udviklingen af de videregående uddannelser de næste fem til ti år.

6 minutters læsning

8. maj, 2019

De første akademikere

På trods af at antallet af højtuddannede vil stige med 40 pct. frem til 2030, er andelen af første akademikere i private virksomheder faldet, viser nyt notat.

1 minuts læsning

4. maj, 2019

Fremtidens arbejdsmarked

To nye rapporter viser, at robotter og ny teknologi både kan skabe muligheder og være en trussel i det danske arbejdsmarked.

1 minuts læsning

27. mar, 2019

Stereotyper spænder ben for tekniske piger

Unges interesse for STEM-fag falder drastisk i grundskolens sidste år. Særligt pigernes interesse falder, blandt andet på grund af kønsstereotype opfattelser.

8 minutters læsning

5. feb, 2019

Eux-elever: Fremtidens faglærte?

Eux, der er en kombination af en erhvervsuddannelse og en gymnasial eksamen, kan vise sig at være vejen til flere faglærte, viser ny rapport.

1 minuts læsning

16. nov, 2018

Erhvervsuddannelserne: Status, styring og reformer

Nyt notat viser, at dobbelt så mange drenge som piger søger en erhvervsuddannelse efter grundskolen.

1 minuts læsning

1. nov, 2018

Er der tegn på kompetenceknaphed i det danske virksomhedslandskab?

Ny rapport viser, at rigtigt uddannet arbejdskraft skaber lokal jobvækst i videntunge brancher.

1 minuts læsning

3. okt, 2018

Køns betydning for karakterer på hf

Notat viser, at især drenge har et højere karaktergennemsnit på hf i forhold til stx.

1 minuts læsning

6. sep, 2018

Højvækstvirksomhederne i Danmark

Rapport viser, at højvækstvirksomhederne skaber mere end hvert tredje nye job i den private sektor.

1 minuts læsning

25. jun, 2018

Mellemledelse i en disruptiv tid

Rapporten stiller skarpt på, hvordan en disruptiv omverden udfordrer mellemlederen og dennes medarbejdere - og mellemlederen selv, medarbejderne og HR-funktionen kan gøre for at håndtere presset fra omverdenen. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med NOCA og Lederne.

1 minuts læsning

20. jun, 2018

Hvad driver de unges uddannelsesvalg?

Analyseprojektet stiller skarpt på unges valg af ungdomsuddannelse og viser, at unge finder erhvervsuddannelserne mindre prestigefulde end gymnasiet.

4 minutters læsning

12. jun, 2018

Brobygning og overgange fra grundskole til ungdomsuddannelser

Ny rapport beskriver en række opmærksomhedspunkter på brobygnings- og vejledningsområdet.

1 minuts læsning

7. feb, 2018

Studerende og medarbejdere oplever begrænset indflydelse i uddannelses­institutionernes bestyrelser

Nyt notat belyser studenter- og medarbejderrepræsentanters oplevelse af deres indflydelse på bestyrelsens arbejde på videregående uddannelsesinstitutioner.

1 minuts læsning

15. jan, 2018

Inspirationsguide til mentorskab

Denne guide introducerer forskellige former for mentorordninger og fremhæver vigtige elementer i mentorskabet.

1 minuts læsning

12. okt, 2017

Udfordringer i forbindelse med udpegning af bestyrelser på uddannelses­institutioner

Udpegningspraksis udgør en barriere for godt bestyrelsesarbejde i Uddannelsesdanmark, viser nyt notat.

1 minuts læsning

6. okt, 2017

Bestyrelsesbarometer 2017

Om konsekvenser af statslig detailstyring for det lokale ledelsesrum på uddannelsesinstitutioner

1 minuts læsning

28. sep, 2017

Hvem er fremtidens lærere og pædagoger?

Uddannelsesvalg, motivation og ambitioner hos fremtidens lærere og pædagoger.

1 minuts læsning

1. sep, 2017

De udsatte unge i forberedende tilbud – hvor mange er de, hvem er de, og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse?

Nyt projekt zoomer ind på de unge i de forberedende tilbud, som er i størst risiko for senere i livet at ende i den såkaldte restgruppe på langvarig passiv forsørgelse.

1 minuts læsning

21. jun, 2017

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker?

Denne rapport zoomer ind på, hvad der karakteriserer de virksomheder, som vælger at ansætte deres første akademiker.

1 minuts læsning

10. maj, 2017

Første generation af akademikere i private virksomheder

Rapporten kigger nærmere på første generation af akademikere i private virksomheder og svarer på spørgsmålene: hvor mange er de, hvem er de og hvordan klarer de sig?

1 minuts læsning

10. maj, 2017

Hvordan uddanner vi til fremtidens arbejdsmarked? Styrker i det danske uddannelsessystem

Dette inspirationskatalog sætter fokus på langtidsholdbare styrker i det danske uddannelsessystem, og hvordan de kan dyrkes i relation til fremtidens arbejdsmarked.

1 minuts læsning

6. maj, 2017

At udfolde ledelse mellem fagprofessioner og new public management - en guide inspireret af praksis

Tænketanken DEA har set nærmere på de muligheder og udfordringer, der er knyttet til ledelse på uddannelsesinstitutionerne.

1 minuts læsning

3. apr, 2017

Kvinder i uddannelses­institutionernes bestyrelser

Nyt notat ser på kønsbalancen i de videregående uddannelsesinstitutioners bestyrelser og ledelser.

1 minuts læsning

8. mar, 2017

Universitets-uddannedes vej ud på arbejdsmarkedet

Analyse af nyuddannede akademikeres overgang fra uddannelse til arbejdsmarked

1 minuts læsning

21. jan, 2017

Kvaliteten af ind- og udvandring af højtkvalificeret arbejdskraft i Danmark

Danmark er trods en skærpet international konkurrence stadig i stand til at tiltrække lige så dygtige højtuddannede medarbejdere som tidligere.

1 minuts læsning

10. jan, 2017

Perspektiver på regeringens foreslåede SU-reform

Nyt notat opsummerer DEAs perspektiver på regeringens foreslåede SU-reform.

1 minuts læsning

9. jan, 2017

Er højtuddannede indvandrere en god forretning for Danmark?

Højtuddannede udenlandske medarbejdere i de danske virksomheder giver overskud i statskassen.

1 minuts læsning

15. nov, 2016

Oplevelse af styring på de videregående uddannelser

I denne rapport gør DEA status over oplevelsen af styring på de videregående uddannelser.

1 minuts læsning

7. okt, 2016

Uddannelsesstøtte og studerendes adfærd i de nordiske lande

Denne rapport sætter fokus på, hvor meget nordiske studerende arbejder ved siden af studierne, og hvor meget studiegæld, de får.

1 minuts læsning

7. sep, 2016

Hvad betyder studiejob for fuldførelse af en lang videregående uddannelse?

Får et studiejob ved siden af universitetsstudierne de studerende til at blive forsinket og falde fra studierne?

1 minuts læsning

2. sep, 2016

Hvad betyder grundskolekarakterer for vejen gennem uddannelsessystemet?

Nyt notat ser nærmere på afgangselever og deres vej videre gennem uddannelsessystemet.

1 minuts læsning

12. aug, 2016

Generation Next – Hvem er de?

I denne rapport sætter Tænketanken DEA generation next under lup. Fokus er på de unges motivation og læring i uddannelse og arbejdsliv.

1 minuts læsning

21. jun, 2016

Forlist, men ikke fortabt

Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller job.

1 minuts læsning

11. maj, 2016

Årsberetning 2015

Tænketanken DEAs årsberetning fra 2015.

1 minuts læsning

10. maj, 2016

Undersøgelse af virksomhedernes anvendelse af VEU

Hvordan bruger danske virksomheder tilbuddene i voksen- og efteruddannelsessystemet, og kan det betale sig at investere i efteruddannelse af medarbejdere?

1 minuts læsning

19. apr, 2016

Brain drain eller brain gain? Arbejdskraftvandringer til og fra Danmark

Denne rapport beskæftiger sig med arbejdskraftvandringer til og fra Danmark.

1 minuts læsning

5. apr, 2016

Kvindernes uddannelsessystem og mændenes arbejdsmarked

Dette notat sætter fokus, om der er kønnede valg i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Vi ser også på, hvordan drenge og piger klarer sig gennem uddannelsessystemet, og hvordan de omsætter deres uddannelse, når de skal ud på arbejdsmarkedet.

1 minuts læsning

4. feb, 2016

10. klasse på efterskole

I denne publikation stiller DEA skarpt på efterskolernes 10.klasse og særligt på, hvordan de arbejder med at skabe gode overgange til de uddannelsestilbud, som de unge starter på, efter de har lukket døren til deres værelse på skolen for sidste gang.

1 minuts læsning

28. jan, 2016

SU i Norden og erfaringer med SU-reform i Norge fra 2002

Dette notat sammenligner det danske SU-system med de tilsvarende systemer i Finland, Norge og Sverige.

1 minuts læsning

3. dec, 2015

Ledelse på tværs: Offentlig og privat

I denne rapport sætter Tænketanken DEA og NOCA netop fokus på, hvordan man leder på tværs af den offentlige og private sektor. Projektet er udarbejdet i samarbejde med NOCA.

1 minuts læsning

21. okt, 2015

Studerende med højtuddannede forældre bruger længere tid på studiet

Ny undersøgelse viser, at studerende med højtuddannede forældre i gennemsnit bruger længere tid på deres universitetsuddannelse end andre studerende.

1 minuts læsning

16. okt, 2015