Der findes ingen eksplicit definition af, hvad kvalitet er på erhvervsuddannelsesområdet. Analysen kortlægger derfor, hvor de største udfordringer på området er, og hvordan kvaliteten bedst styrkes.
14. aug, 2025
Det er langt fra er tilfældigt, hvem der kommer til at trives godt i gymnasiet. Denne analyse viser tydeligt, at strukturelle baggrundsfaktorer såsom køn og oprindelse har betydning for trivsel. Mange oplever en forbedring i deres trivsel, når de starter på gymnasiet. Mens den generelle trivsel på gymnasiet er faldet. Analysen viser også, at flere drenge end piger får bedre trivsel i overgangen til gymnasiet, ligesom der er store geografiske forskelle.
12. aug, 2025
Studerende tager flere sabbatår i dag end for ti år siden. Ét og to sabbatår hænger positivt sammen med sandsynligheden for at fuldføre en videregående uddannelse. For unge med lavere karakterer fra gymnasiet hænger fire eller fem sabbatår også sammen med fuldførelse.
5. jul, 2025
I debatten om mangel på arbejdskraft bliver det danske arbejdsmarked ofte omtalt som en enhed. Men denne analyse finder, at de forgæves rekrutteringsforsøg, som mere end hver femte danske virksomhed lider under, dækker over vidt forskellige årsager. Resultaterne kalder derfor på en nuanceret tilgang til rekrutteringsudfordringerne.
30. jun, 2025
De danske universiteter skal reducere tilgangen med 10 procent. Dem, som ikke får en stol på universitetet i fremtiden er i højere grad unge af forældre uden akademisk uddannelse. Derudover viser analysen, at det vil være en ganske lille gruppe studerende, der i stedet vil søge mod en af de fire store professionsbacheloruddannelser – lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver.
27. jun, 2025
240 elever - svarende til 10 pct. af de 23¾- til 24-årige - udskyder årligt deres erhvervsuddannelsesstart til efter, de er fyldt 25 år. Analysen undersøger, om voksenlærlingeordningens aldersgrænse utilsigtet forværrer manglen på faglærte.
6. jun, 2025
STEM-kompetencer er centrale for både innovation, økonomi og bæredygtig udvikling i fremtidens samfund. Tilgængeligheden af STEM-kompetencer afhænger af en kombination af antallet med STEM-uddannelser, global talenttiltrækning, politiske tiltag, arbejdsmarkedsdynamik og livslang læring. Denne analyse sætter fokus på sidstnævnte og kortlægger bl.a., hvor meget og hvordan kompetenceudvikling foregår i dag.
2. jun, 2025
Denne rapport undersøger censorindberetningsskemaer på de videregående uddannelser. Rapporten viser, at der bl.a. er stor variation i, hvilke temaer der afdækkes i indberetningsskemaerne, og hvordan temaerne udformes. Det gør det vanskeligt at bruge skemaerne på tværs af censorkorps til at forbedre kvaliteten af uddannelserne.
11. apr, 2025
En lang række videregående uddannelser er i dag præget af, at fordelingen mellem mandlige og kvindelige studerende er skæv ift. det ene køn. Analysen viser, at førsteårsfrafaldet blandt minoriteten på kønsskæve uddannelser er højere sammenlignet med de øvrige studerende.
26. mar, 2025
Hvad er uddannelsesglæde? Det spørgsmål besvarer 11 bredt repræsenterede stemmer fra Uddannelsesdanmark i antologien ”Uddannelsesglæde”. Bogen er et af Tænketanken DEAs bidrag debatten om mistrivsel i relation til skole og uddannelse.
24. mar, 2025
Kønsskævheden på det danske arbejdsmarked viser sig både på tværs af stillingshierarkiet, hvor kvinder er mere underrepræsenterede, jo højere op i ledelseshierarkiet man kommer, og på tværs af brancher, hvor kvinder dominerer omsorgssektorerne, mens mænd i høj grad arbejder i de tekniske fag.
7. mar, 2025
Hvad betyder undervisningstimer og praktik betyder for den kvalitet, de studerende møder på erhvervsakademi- og professionsuddannelserne? Det undersøger DEA i denne analyse. Resultaterne viser, at betydningen af en ekstra undervisningstime er størst på erhvervsakademiuddannelser. Samtidig har mere praktik positiv betydning for frafaldet. På professionsbacheloruddannelserne er der også sammenhæng mellem flere undervisningslektioner og oplevet kvalitet, men primært på de uddannelser, hvor der i forvejen var få timer på skemaet. Mere planlagt vejledning har også positiv betydning for den oplevede kvalitet.
27. feb, 2025
Analysen viser, at der er klare forskelle på, i hvor høj grad studenter fra de nuværende gymnasiale uddannelser går i gang med en videregående uddannelse i årene umiddelbart efter endt studentereksamen. Også når man tager højde for baggrundskarakteristika som køn, alder, social baggrund og karaktersnit fra grundskolen. For htx er det 75 pct. der er i gang med en videregående uddannelse godt to år efter. Derefter kommer stx, hhx og hf.
19. feb, 2025
Analysen sammenligner antallet af planlagte undervisningstimer på tværs af årgange på alle bachelor- og kandidatuddannelser siden 2015 for at kaste lys over sammenhængen mellem undervisningstimer og forskellige kvalitetsindikatorer. Analysen finder en sammenhæng mellem undervisningstimer og oplevet kvalitetet, men at den er relativ begrænset. Det indikerer, at der er meget mere end undervisningstimerne alene, som forklarer kvalitet på uddannelserne.
6. feb, 2025
Ud af 17 udsagn om oplevet kvalitet rangerer Danmark på en topplacering på tre af udsagnene og lavest på mere end halvdelen. Danmark ligger især lavt på spørgsmålet om brugbar feedback fra underviserne. Analysen bygger på data fra EUROSTUDENT VII – en europæisk spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående uddannelser gennemført i 2019.
10. dec, 2024
Hvilke forestillinger har unge og forældre om gymnasiet? Og hvilke elever det er, de forestiller sig burde gå i hhv. gymnasiet og på erhvervsuddannelser? Elevernes falige interesse vejer tungest. Men eleverne med de høje karakterer i 9. klasse bliver i højere grad peget i retning af gymnasiet - også selvom de har interesse for praktiske fag.
4. dec, 2024
Omkring hver sjette faglærte tager en videregående uddannelse senest 10 år efter, de har færdiggjort deres erhvervsuddannelse. Og størstedelen vælger en professionsbacheloruddannelse. Derudover viser analysen, at knap ni pct. af dem, der startede på en erhvervsuddannelses første grundforløb i 2017, endte med at fuldføre inden for et andet hovedområde, end hvor de startede.
25. nov, 2024
Som en del af sit udspil til en reform af ungdomsuddannelserne vil regeringen afskaffe den kommunale 10. klasse som selvstændigt tilbud. I denne analyse undersøger vi karakteristika ved eleverne i den kommunale 10. klasse for at forstå, hvilke potentielle sideeffekter afskaffelsen kan have.
14. nov, 2024
42 pct. af 35-årige mænd opvokset i lavindkomst ender uden uddannelse. Blandt mænd opvokset i de rigeste familier er det kun 12 pct. Tendensen har været stigende for mænd i alle indkomstgrupper de seneste 10 år.
27. sep, 2024
I omtrent hver fjerde kommune er det mere end én ud af fire drenge, der tager den direkte vej fra grundskole til erhvervsuddannelse uden at være faldet fra fem år efter. I Langeland Kommune er det mere end hver tredje dreng. Omvendt er der relativt få drenge fra hovedstadsområdet og Aarhus området, der er tilknyttet erhvervsuddannelsessystemet ca. fem år efter grundskolens afslutning. Det er særligt inden for teknologi, byggeri og transport, at unge benytter sig af den direkte vej til erhvervsuddannelserne.
26. sep, 2024